fredag den 9. januar 2015

I avisen

Klapsalverne fik også en ekstra styrke, da duoen Svanholm & Svenningsen gav Ricky Nelson-hittet fra 1961 "Hello Mary Lou", og det selv om Lars Svanholm og Morten Svenningsen havde pillet lidt ved det originale arrangement. Begejstringen fortsatte blandt andet under nummeret "She took off my Romeos"

Det er faktisk i overensstemmelse med sandheden, alt hvad beskrivelsen i Midtjyllands Avis siger. Det er blot lidt svært at opleve den omtalte begejstring, som publikum angiveligt gav udtryk for, når man står på scenen. 

Men vi vælger at tro på avisens udsendte!

Billeder fra nytårskoncerten



Man kan naturligvis altid spørge sig selv og andre om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at optræde ved en begivenhed, hvor programmet er stramt - og hvor ens performance er begrænset til et kvarter.

Svanholm & Svenningsen ser imidlertid lidt anderledes på det, da vi har et behov for at prøve dele af vores repertoire af over for et alsidigt publikum.

Som tidligere nævnt spillede vi til to nytårskoncerter i Toftebjerg Medborgerhus i Them ved Silkeborg, og billederne herover, som er taget af Mona Bonde, stammer fra version 2 af disse koncerter.

torsdag den 8. januar 2015

Den modne duo

"Efter de unge talenter er det igen modne folk, der indtager scenen. Det er Svanholm Svenningsen Duo, der tæller billedkunstner og musikudøver Lars Svanholm og Morten Svenningsen, der er guitar- og bandleder ved Den Kreative Skole og musiker i forskellige sammenhænge"

Sådan præsenteres duoen i forbindelse med en foromtale i Midtjyllands Avis af Nytårskoncerten i Them. 

Første afdeling af de to koncerter fandt sted d. 7. januar. Anden koncert - og duoens tredje - finder sted i aften - d. 8. januar - på Elvis Presleys 80 års fødselsdag...